Koncernchefen for SAS, Anko Van der Werff lægger overfor BNN Bloomberg ikke skjul på at han meget gerne ser at SAS spiller en rolle i konsolideringen af Europæiske flyselskaber, og det skal gerne ske via et større ejerskab til Air France/KLM koncernen, som idag ejer knap 20%
SAS er kommet ud af deres konkursbeskyttelse, og det er indtil videre uden at se sig tilbage. Flyselskabet virker yderst optimistiske, og det har været forfriskende at se hvordan man for alvor har lagt sig i selen for at skabe et nyt og offensivt SAS. Med udgangspunkt i Københavns Lufthavn som selskabets globale hub, er SAS godt igang med at skabe en række nye ruter, og ikke mindst en række feeder ruter, som skal være med til at føde ind i SAS globale netværk. Et netværk der er godt igang med at vokse, og hvor man allerede ser frem imod 2 nye interkontinentale ruter i 2025, hvor flyselskabet har annonceret Seattle i USA og Seoul i Sydkorea som nye destinationer.

SAS lægger ikke skjul på at tiden med at være halvt lavprisselskab, og halvt netværksselskab er forbi. Man satser i høj grad på premium segmentet, og har allerede annonceret en tilbagekomst af Business Class på Europæiske ruter, noget som man afskaffede tilbage i 2013. Disse tiltag anses bl.a. som at være greb i forhold til at gøre sig attraktiv for et større netværksselskab. Og det er her at Anko Van Der Werff satser på at Air France/KLM vil øge deres ejerandel
Afgørelsen ligger hos ejerne, ikke hos mig, men jeg vil rigtig gerne være en del af den konsolidering
ANKO VAN DER WERFF, CEO SAS
Siger chefen om den konsolidering som han ser for sig i Europæisk luftfart. Han sagde endvidere, at Europa må komme op i gear med konsolideringen af en splittet luftfartsindustri, og tilføjede at man er langt bagefter USA, hvor kun omkring en håndfuld aktører dominerer flyrejsemarkedet.
Såfremt Air France/KLM ikke er klar til at øge deres ejerandel, så ser SAS CEO for sig at en ny børsintroduktion af flyselskabet kan komme på tale.
“Vi kommer ikke til at sidde og vente på Air France/KLM, eller øvrige”
lyder det fra den ambitiøse SAS Chef som er godt igang med at genopbygge det Skandinaviske flyselskab mod nye store højder.