Anmeldelsen
Delta SkyClub leverer et rigtigt godt produkt i Chicago´s internationale terminal (Terminal 5), og udkonkurrerer SAS egen lounge i vores optik.
Anmeldelsen er lavet i forbindelse med en flyvning på SK944 Chicago - København
-
Lounge velkomst
-
Indretning og atmosfære
-
Forplejning
-
Arbejdsfaciliteter og Wifi
-
Toilet og badefaciliteter
Med SAS overgang til Skyteam, har det åbnet nye loungemuligheder, og i Chicago betyder det en dejlig stor og indbydende Delta SkyClub. Og når denne lounge kun ligger få minutters gang fra SAS gaten, så er det jo værd at overveje et besøg.
Hos CPHSpotlight satte vi os for at give denne lounge et besøg, for alt for mange gange har undertegnede oplevet en overfyldt SAS lounge, hvor man har haft mere lyst til at sætte sig ud på en af restauranterne i terminalen. Det skal til SAS forsvar nævnes at deres lounge er ganske lille, og derfor opleves den hurtigt overfyldt.
Overlever SAS Loungen?
Men vi bliver bestemt ikke overraskede hvis SAS vælger at lukke deres egen lounge, for istedet at koble sig på Delta´s SkyClub, da det vil give mening, i og med man kun har en daglig afgang ud af Chicago. Samtidig vil det i vores øjne give et løft for SAS passagererne, med en større og bedre lounge, og ikke mindst et bedre maduvalg. Til gengæld vil et skifte betyde at man ikke længere vil kunne nyde en gratis Gin og Tonic, eller en whiskey, da det kun er sodvand, øl, juices og husets vin der er gratis i Delta SkyClub.
Velkommen indenfor
Velkomst området i Delta SkyClub er flot og indbydende, og vi blev pænt taget imod, og hurtigt checket ind. Dernæst kom vi ind til en virkeligt stor og flot lounge, som bl.a. byder på 2 betjente barer, og en stor tag-selv buffet. Der var rigeligt med siddepladser at finde, og man kan sagtens finde et område hvor der er fred og ro til at sidde og slappe af, ligesom der var flere arbejdspladser rundt omkring. Derudover er der flere almindelige stik, såvel som USB stik ved langt de fleste af siddepladserne.

Glimrende udvalg af mad
Ønsker du at sove på flyet til København, så kan du let få stillet sulten ved et besøg i Delta SkyClub. Her finder du et større udvalg af mad og drikke. Men modsat SAS Loungen så er det ikke alle drikkevarer der er gratis her. Er du til spiritus, så er det frem med pengepungen, men kan du derimod nøjes med øl eller sodavand, juice og kaffe, så er du fint stillet.
Til gengæld mangler der ikke noget på mad siden. Her finder man et større udvalg i buffet området, som bl.a. inkluderer supper, salatbar, diverse cold-cuts, Wraps og sandwiches, samt en varm ret med tilbehør. Derudover findes der også et par desserter, flere forskellige oste og lidt småkager.

Et bad inden flyvningen
Bare skriv dig op på terminalerne, så får du besked når der er en bruser klar til dig. Delta SkyClub tilbyder fine faciliteter i forhold til at blive frisket op inden du skal ombord på flyet, og modsat SAS egen lounge, så har man også toiletfacitliteter indenfor i loungen, hvorimod du hos SAS skal gå ud af loungen.
Alt i alt var det et glimrende besøg i Delta SkyClub i Chicago. Man kunne altid ønske sig muligheden for A´la carte middag, som man finder i f.eks. Virgin Club Houses, men besøget var, i vores optik, en stor opgradering i forhold til SAS loungen.
For at få adgang til Delta SkyClub skal du enten være Skyteam Elite Plus medlem (for SAS betyder det Eurobonus Guld, Diamond og Pandion medlemmer), eller flyve på Business Class.